8. Kick off: Et nødvendigt onde? Eller bare spild af tid?

Der er mange fordele ved at holde kick off. Men du skal vide, at MÅDEN du gør det på, er afgørende for om du høster gevinsten eller spilder alles tid.

Nogle ledere vil ikke ’spilde tid’ på at holde kick off, fordi man har oplevet hvor pinefuldt det er, når det bare bliver til et hyggekursus med kaffe og kage. Medarbejderne undrer sig og spørger sig selv, hvordan ledelsen har tid til den slags.

Min erfaring er, at jeres tid er godt investeret med et kick off der samler, fokuserer og styrker hele teamet og kvaliteten af jeres output. Der er meget forskning, der støtter dette.

Kick off ruster dit team til fremtiden på en meget aktuel og håndgribelig måde


Til hverdag forholder vi os ikke så meget til fremtiden: Vi har travlt med driften og med at nå vores mål og udfordringer. Men ingen virksomheder eller teams kan tåle at ignorere fremtiden. Så hvordan inviterer du fremtiden ind i jeres verden på en konstruktiv og overskuelig måde?

Når du holder kick off med dit team, prioriterer du mindst en halv dag til at tale med dit team om en begrænset tidsperiode, som er til at overskue for alle. Fremtiden bliver til at ’tage og føle på’ så at sige. Og det betyder noget for jeres indstilling og jeres drive og tro på de mål, I sætter.

Men det kræver, at du ved, hvordan du skal holde et kick off, der samler, fokuserer og styrker dit team og kvaliteten af jeres output. Vel at mærke UDEN at spilde nogens tid.

I morgen deler jeg en guide, baseret på mine erfaringer i en række store danske organisationer, som jeg har hjulpet med at holde kick off: Det KAN gøres utroligt elegant, hvis man vil. (For nylig var jeg key note speaker på et kick off i en stor skandinavisk bank, og det var rent ud sagt en fornøjelse. Alt var planlagt. Ledelsen var meget engageret, og det smittede af på medarbejderne.)

Min guide til dit næste kick off er bygget op som en tjekliste med 3 punkter, som gør det let og overskueligt at planlægge dit kick off og tage de bedste erfaringer fra toplederne.

Måske har du allerede planlagt jeres januar kick off? Så brug min tjeklisten til at overveje, om der er noget du vil gøre anderledes i år. Eller gem den, til I kommer tilbage fra sommerferien og skal i gang igen.

Vi høres ved i morgen. Følg Learningbank på LinkedIn for at få min Kick Off Guide direkte ind i din nyhedsstrøm i morgen.

Victor Feddersen, Winning Team