6. Bliv dus med dine stress-signaler

De fleste stress signaler udskilles nede i din krop: En knugen i maven. En smerte i brystet. Fordøjelsesbesvær osv. Årsagen til alle disse forskellige kropslige fornemmelser, er som regel intet andet end dine følelser: Følelsen af at være bagud. Følelsen af at du skal være på vagt. Osv.

Og hvis du ikke har din opmærksomhed på kroppen, så vokser ubehaget bare: En brystkasse der spændes. En lænd der er overbelastet. Din sult. Din tørst.

Hvis du derimod kan opfange de her signaler, kan du med lethed reagere på dem i tide.

Tre ud fire lægebesøg skyldes stress

 

Symptomerne kan være mange og de kommer typisk fordi man ikke har lyttet efter trætheden igennem flere dage, uger eller måske måneder. Så eskalerer det indre press og kan blive til alvorlig stress, som kræver behandling.

Derfor er det essentielt, at du lærer at lytte til dig selv. At være til stede i kroppen. At have kropskontakt. Ikke kun, når du dyrker sport eller bruger din krop. Men  hele dagen. Uanset hvad du laver.

Åndedrættet er en genvej til at få bedre kropskontakt

 

Hvis du observerer dit åndedræt, så får du en klar indikation af, hvordan du har det rent følelsesmæssigt.

Hvis du har trænet din opmærksomhed lidt, så kan du hurtigt tjekke dit åndedræt, for eksempel hver gang du skal ind til et møde. Og du behøver ikke lægge dig på en yogamåtte og synge mantraer. Det er meget mere enkelt. Du kan tjekke dit åndedræt med åbne øjne, mens du taler eller mens du går.

Indenfor mindfulness taler man om, at åndedrættet altid er i nuet. Tankerne er ofte et helt andet sted. Så hvis du flytter dit fokus fra tankerne til åndedrættet, så er du allerede mere i nuet og mere kontakt med krop.

Mindfulness kræver lidt øvelse, men det er et utroligt stærkt redskab til at forebygge stress. Mit næste tip om mindfulness handler om at bygge videre på de her ting ved at skabe dit eget mindfulness ‘anker’.

Chris Norre, Mind Business