Gør din onboardingproces digital

Det vil næppe komme som en overraskelse for dig, at en grundig onboardingproces er vigtig for at sikre sig, at en ny medarbejder falder godt – og hurtigt – til i virksomheden. Men måske kommer det bag på dig, når vi fortæller dig, at onboardingen begynder, allerede når medarbejderen søger jobbet. Og har du tænkt over, at de elementer og dynamikker, der gør det sjovt at spille computerspil eller brætspil, kan bruges til at få din nye kollega til at lande i  sit job på den helt rigtige måde?

I mange virksomheder er onboarding (og preboarding, som går forud for onboardingprocessen) et overset led i den kæde, der begynder med et behov, en rekrutteringproces, en ansættelse og et forhåbentligt lykkeligt ægteskab mellem en virksomhed og en medarbejder. Det er lidt besynderligt, eftersom de fleste fra egen krop kender følelsen af, at det er vigtigt at blive taget godt imod – om det så er i en ny skoleklasse, i et nyt omklædningsrum eller på en ny arbejdsplads.

Dårlige onboarding-forløb skyldes selvfølgelig ikke ond vilje – ingen får noget ud af, at en ny medarbejder snubler over dørtrinnet på vej ind til sin nye karriere. Når filmen knækker, skyldes det typisk, at virksomheden undervurderer behovet for onboarding, eller at onboardingen slet og ret ikke er tidssvarende og derfor ikke virker, som den skal.

Digital læring kan gøre forskellen

Udfordringen for de traditionelle læringsmetoder – herunder også e-læring med eksempelvis video – er, at modtagernes virkelighed har ændret sig. Nu om dage er langt de fleste mennesker i den erhvervsaktive alder vant til velfungerende apps og websider, og mange bruger fritiden på spil og andre former for digital underholdning. Og de laver i vid udstrækning de ting, de vil, når de vil.

Det betyder, at tiden er løbet fra onboarding- og uddannelsesforløb, hvor medarbejderne er reduceret til tilskuere, som får proppet viden ind i hovedet. Den moderne medarbejder vil lære, når han eller hun har overskud til det, og det kan sagtens være, at det ikke er tirsdag formiddag mellem morgenmødet kl. 8 og afdelingsmødet kl. 11, men torsdag aften efter putning af ungerne og madpakkesmøring – hjemme i sofaen med en kop kaffe inden for rækkevidde.

Og det er her, den digitale tilgang kommer til sin ret. For med det rette setup kan du levere den rigtige pakke til medarbejderen, som kan pakke den ud på netop den måde, som vedkommende foretrækker. Og det danner det klart bedste udgangspunkt for, at projektet bliver en succes: Nemlig at medarbejderen får de input ind under huden, som er afgørende for, at hun lykkes.

Hvorfor er onboarding nødvendigt?

Som tidligere beskrevet har de fleste mennesker prøvet at være den nye i en given sammenhæng, men én ting er de bløde værdier og fornemmelser – noget andet er de hårde fakta som eksempelvis:

  • 25% af alle nyansatte stopper, inden der er gået et år
  • Det koster en virksomhed cirka 500.000 kroner, hvis en funktionæransat stopper efter 4-6 måneder
  • Effektiv onboarding øger medarbejdernes engagement med mere end 20%
  • Nyansatte er 58% mere tilbøjelige til at blive i virksomheden i mere end 3 år, hvis de har haft en struktureret onboarding

En grundpræmis, som også ofte bliver overset, er, at mennesker er forskellige, og at mennesker lærer forskelligt. Det fordrer, at du i højere grad end hidtil kan skræddersy dit onboardingforløb til forskellige typer medarbejdere.

Husk i øvrigt, at onboarding ikke kun er relevant, når I ansætter nye folk. Hvis en medarbejder bliver forfremmet eller får en ny jobfunktion, er det nemt at tage for givet, at vedkommende nok lander på fødderne, fordi hun jo kender huset. Men hvis arbejdsopgaverne er markant anderledes end de gamle, kan medarbejderen have en oplevelse af at komme på glatis. Og måske også være presset af, at det kan virke lidt pinligt at bede om en “startpakke”, når man nu er en af de rutinerede.

Det samme gælder for freelancere, som også godt kan blive glemt, når fokus rettes mod de nye medarbejdere, der får blomster på første arbejdsdag og et fast skrivebord. Hvis I skal have det optimale udbytte ud jeres faste freelancere, bør i tænke dem ind, når I tilrettelægger jeres lærings- og onboardingprogrammer. Det kan blive mange penge værd i det lange løb.

Virtual reality og gamification er vejen frem

I Learningbank har vi specialiseret os i digital læring, og det skyldes slet og ret, at det virker.

Vores undersøgelser viser, at 80% af virksomheder, der bruger gamification i deres læring, konstaterer, at flere medarbejdere gennemfører deres træning, når der tilbydes gamification, 84% har konstateret en stigning i brugertilfredsheden efter indførelsen af gamification, og 71% kan glæde sig over bedre resultater i tests, når medarbejderne har modtaget gamificeret læring.

Fordelene ved både VR og gamification er, at læringsforløbet kræver, at deltagerne interagerer i stedet for blot at observere passivt, og det medfører i langt de fleste tilfælde, at de har nemmere ved at huske stoffet.

 

Den store onboarding-guide - hent e-bogen