Onboarding tip: Tænd gnisten med et mentorprogram

Noget af det vigtigste at få kommunikeret effektivt (når vi taler onboarding), er jeres værdier: Hvorfor findes jeres virksomhed overhovedet? Hvorfor skal kunderne vælge jer i stedet for konkurrenten?

Selvom det kan være lidt af en kommunikationsudfordring, er det afgørende, at du har jeres værdier med i dit onboarding program. Som mennesker er vi nemlig sådan indrettet, at vi præsterer bedre, når vi kan se meningen med det, vi laver: Vi vil vide, hvad vi kæmper for.

Her kan et mentorprogram være en god idé. En mentor kan supplere jeres videoer, præsentationsmaterialer og personalehåndbøger med et mere levende perspektiv på virksomhedens værdier. Mentorprogrammet behøver ikke være svært eller dyrt at lave.

Styr uden om overbelastning og optimér alles tidsforbrug

 

Du kan vælge én mentor, eller du kan bringe folk fra alle niveauer i organisationen i spil ved at lægge korte aftaler ind på forhånd, hvor den nye formelt møder nøglepersoner, som han/ hun skal samarbejde med. Og disse aftaler skal være korte og effektive. På den måde sætter du en konkret ramme og hjælper organisationen med at styre uden om overbelastning af kollegerne og optimere alles tidsforbrug i forhold til onboardingforløbet.

Når du bringer organisationen i spil er det vigtigt at finde den rette balance. Det samme gælder, når vælger det rette miks af e-learning, sidemandsoplæring og formel træning osv. Dette kommer vi blandt andet ind på i vores næste blog post i serien om onboarding.

Du kan også få indsigt i onboarding-begrebet her.

Den store onboarding-guide - hent e-bogen