ER det virkelig svært at beregne værdien af onboarding?

Sådan kan du beregne værdien af onboarding i din virksomhed. Det behøver i virkeligheden ikke være så svært at lave en forretnings-case på jeres onboarding.

Nej, så svært behøver det ikke være. Se de 3 enkle trin til, hvordan du beregner værdien af at gøre livet lidt lettere for nye medarbejdere og give dem en god oplevelse. Ja, lad os bare sætte kroner og øre på, så alle kan forstå hvad vi taler om.


”Velkommen…og find så ud af det selv!” Det er desværre hverdagen i praksis for mange nyansatte i danske virksomheder. Men det er også opskriften på, hvordan medarbejderen kommer skævt fra start og bruger alt for lang tid, før hun bliver produktiv og kommer på niveau med mere erfarne medarbejdere.

Der kan spares og vindes mange ressourcer, hvis en virksomhed tager systematisk og godt imod nye medarbejdere. Du kan selv lave regnestykket ved at udskifte tallene med anslåede værdier fra din egen virksomhed.

Trin 1: Hvor mange produktive arbejdstimer har den ERFARNE medarbejder om ugen?

 

Eksempel: Det er nok ikke helt urealistisk, at forestille sig, at en konsulentvirksomhed i praksis oplever, at en fuldt indkørt medarbejder kan sælge 27 af sine ugentlige arbejdstimer til kunderne, mens de resterende 10 går med interne møder og aktiviteter, som virksomheden derved selv betaler for.

Sådan gør du: Tag en kuglepen og et stykke papir frem og skriv ned, hvad du tror tallet er i din virksomhed for den pågældende medarbejdertype. Spørgsmålet er altså: Hvor mange produktive timer om ugen har en erfaren medarbejder?

Den store onboarding-guide - hent e-bogen

Trin 2: Hvor mange produktive arbejdstimer har den UERFARNE medarbejder om ugen?

 

Eksempel: Lad os antage, at de nye medarbejdere ligger på i gennemsnit 17 solgte timer om ugen, indtil de er fuldt produktive.  (Selvfølgelig endnu færre timer i starten, og flere og flere timer efterhånden som tiden går. Man lad os bare sige 17 i snit hen over de første måneder.)

Sådan gør du: Prøv nu at notere, hvor mange produktive arbejdstimer en ny medarbejder har om ugen. Og beregn forskellen på en nyansat og en erfaren medarbejder.

Trin 3: Hvor meget sparer din virksomhed ved at have en struktureret tilgang til onboarding?

 

Eksempel: Nu forestiller vi os, at det plejer at tage 10 måneder, før en ny medarbejder kommer op på samme niveau, som den erfarne. Efter en solid og struktureret onboarding proces kan nye medarbejdere nå lige så højt op på blot 7 måneder i stedet for 10. Derved har vi opnået i gennemsnit 10 timers højere produktivitet om ugen i tre måneder. Ganget med en timepris på f.eks. 1.500 kroner giver det i gennemsnit en øget omsætning i virksomheden på 180.000 pr. ny medarbejder, der bliver fuldt onboardet. Herefter skal man kigge på, hvor mange medarbejdere der onboardes årligt for at få en idé om, hvor meget, virksomheden rimeligvis kan investere i onboarding.

Sådan gør du: Notér hvor mange måneder, du tror det vil tage medarbejderen at blive fuldt produktiv, når din virksomhed har et struktureret onboarding program. (Tommelfingerregel: Du kan skære cirka 25% til 35% af den tid det normalt vil tage.)

Noter herefter værdien af en produktiv arbejdstime. I eksemplet var det 1.500 kroner, fordi det er prisen for en faktureret time. Timeprisen ganger du så med 4 og herefter med antallet af måneder, som du har skåret af indkøringsfasen. Og dér har du din estimerede værdi af, at én medarbejder bliver fuldt onboardet.

Selvfølgelig handler onboarding helt essentielt om god stil: Ved at vise den nye medarbejder venlighed og hjælpsomhed og give en god indføring i tingene, får virksomheden så uendeligt meget mere igen i form af engagement og effektivitet. Men hvorfor ikke samtidig kigge på, hvor meget virksomheden kan spare og vinde i kroner og øre?

/Tak til Core Workers for inspiration til regnemodellen.

Den store onboarding-guide - hent e-bogen