LUNAR

Innovativ træning i en innovativ bank


business-icon2  Industri: Finans   employee-icon2 Størrelse: 700 medarbejdere
Mockup_newest

Lunar er en ung, digital bank, der har eksisteret siden 2015 og som bl.a. giver sine kunder et hurtigt visuelt overblik over forbrug gennem deres app. Deres mission er at være en anderledes bank, der giver sine kunder de bedste muligheder for at optimere deres forbrug og holde øje med finanserne på en smartere måde.

Udfordring

I finansindustrien er det nødvendigt, at have træning i områder som IT-sikkerhed, anti-hvidvask og GDPR. Når man er en bank, så er der en forventning om troværdighed og regler på finansområdet, der skal overholdes, så det skal Lunar selvfølgelig også leve op til. 

Lunar’s udfordring var, at de ikke havde træning, som passede til dem, og de ønskede ikke at ende samme sted som mange andre, hvor de laver et læringsbibliotek, og så skal medarbejderne selv finde frem til den rette læring. 

Løsning

Lunar valgte at gøre op med tør bank-lingo og i stedet åbne medarbejdernes øjne med en læringscocktail bestående af forskellige formater, som video, tekst og andre visuelle elementer, for at gøre dem klogere på emner som anti-hvidvask, GDPR og IT-sikkerhed. 

Lunar har selv skabt al deres læring i Learningbanks Learning Lifecycle Platform, hvor de også har brugt muligheden for at skræddersy indholdet til bestemte afdelinger og niveauer.

“Der er forskel på vores medarbejdere og det skal vi anerkende, når vi sender læring ud. Bare som eksempel, så kender vi godt til det med at tune ud, når man sidder til et møde, der ikke har noget med ‘mig’ at gøre. Derfor har vi skabt et GDPR-modul, der er tilpasset de forskellige afdelinger. Derudover har vi også anti-hvidvask-moduler: Et basis-modul, der går ud til hele organisationen, et udvidet modul til kundehenvendelsesfunktionerne og nu sidder vi og laver et ekspert-modul, hvor der indgår paragraffer, som der ikke er henvisninger til i basis-modulet, hvilket går til de medarbejdere, som arbejder med området i deres hverdag” 

Nanna   Nanna Kvist, HR Coordinator, Lunar

 

Resultat

Nu kan de nemt selv lave al træning. De har en unik tone-of-voice, og derfor fik de implementeret den som en feature i platformen, med hjælp fra Learningbank, så man kan bruge emojis, når man bygger læringsindhold. 

“Desuden er det virkelig rart, at det hele kører automatisk i platformen, og at når nye medarbejdere joiner Lunar, så får de automatisk tilsendt læring fra platformen”

Nanna   Nanna Kvist, HR Coordinator, Lunar

 

De har et godt overblik i platformen, over hvem, der har gennemført de forskellige læringsmoduler. Som bank er der nogle forpligtelser, derfor er det en stor fordel, at de hurtigt kan trække en liste over dem, der været igennem læringen og være i kontrol på den måde.

De har fået masser af positiv feedback fra medarbejderne. Medarbejderne siger, at det er lækkert og intuitivt at komme igennem. Endvidere sikrer segmentering i platformen, at medarbejderne får relevant læring.

Key takeaways

  • Det hele kører automatisk i platformen
  • Nemt at lave læringsindhold, som består af mange forskellige formater 
  • Medarbejderne får relevant læring ved hjælp af segmentering
  • Tilpas læringen til dit brand/din tone-of-voice

 

Banner_customers DA

 

Download casen her

Lunar_coverEN (1)