onboarding compliance

Et stort smil, et håndtryk og et "velkommen til". Dét er du sikkert vant til at give en ny medarbejder.
God onboarding til gavn for både jer, som virksomhed, og den nye medarbejder er dog så meget mere end det.  

En ordentlig introduktion til arbejdsopgaverne er noget af det vigtigste i onboardingen. For med den vil den nye medarbejder hurtigt føle sig tryg ved at afprøve sine evner i praksis. Det er dog ikke dét, som dette indlæg vil dreje sig om, men snarere alt det uden om de daglige arbejdsopgaver - herunder bestemte regelsæt, som virksomheden følger.

Vil du hellere/også læse om onboarding mere dybdegående, er du derfor velkommen til at klikke dig videre til vores to e-bøger om Employee Experience og/eller Onboarding-guiden.

Læs også: Hvad er onboarding? Alt du skal vide om onboarding af nye medarbejdere

Og nu til hvorfor compliance også er vigtig i onboardingen.

 

Compliance i onboardingen

I de fleste virksomheder er der både skrevne og uskrevne regler, som skal overholdes. De uskrevne regler kunne fx være en særlig dresscode i forbindelse med kundemøder eller blot i det daglige på kontoret. Og det er naturligvis kun, hvis det ikke allerede er skrevet i personalehåndbogen. En anden uskreven regel kunne være, hvordan det forventes, at man kommunikerer internt, såvel som eksternt, eller hvordan virksomhedens mødekultur er.

De skrevne regler, derimod, kunne være en bestemt lovgivning, som den nye medarbejder skal overholde i sin nye stilling.

Skal den nye medarbejder, fx håndtere personfølsomme oplysninger? Så er det en god idé at træne ham/hende i persondataforordningen (GDPR), så det relaterer sig til den nye medarbejders arbejdsdag.
 

Skal den nye medarbejder arbejde i rolle relateret til finans og bank? Så er det god i de at tilføje Anti-money-laundering, anti-hvidvask, ogsp kendt som træning af medarbejdere i AML.