Har du brug for at opleve for at lære? Ser du muligheder, når du observerer? Vil du helst indsamle en masse viden? Eller har du brug for at afprøve og se bestemte eksempler?
Vi lærer alle sammen forskelligt. Det ved du sikkert allerede. Men ved du hvilken læringsstil, der passer til dig? Det kan du blive klogere på her, hvor du vil blive præsenteret for de fire læringsstile af Honey & Mumford: Reflektoren, Teoretikeren, Pragmatikeren og Aktivisten.
1. Reflektoren
Observation og overvejelse er de helt store kendetegn hos reflektoren. Allerhelst vil reflektoren gerne indsamle en masse information og erfaringer, for derefter at foretage sin konklusion. Samarbejde er særdeles vigtigt for reflektoren, som netop får rigtig meget ud af at lytte til andre for at kunne skabe nye idéer. En reflektor er procesorienteret, som tænker, før hun/han handler.
På den anden side er reflektoren ikke særlig god til at arbejde hen mod et endeligt resultat, med korte deadlines eller med at prioritere opgaverne.
Når man skal designe læring til en reflektor, bør man derfor sørge for at have en masse viden tilgængelig i mange formater, som reflektoren kan træne sig klogere i og repetere efter behov. I praksis kunne det både være videoer, læringsspil, guides og meget andet, som er tilgængeligt for reflektoren i fx et LMS.
2. Teoretikeren
Systematisk vidensindsamling er den bedste måde at lære på, for teoretikeren. For som det ligger i ordet, indsamler teoretikeren teori, for derefter at stille den op i systemer, tabeller, modeller, skemaer, strukturer osv. I modsætning til reflektoren arbejder teoretikeren helst alene, for at sikre sig at arbejdet bliver udført ordentligt.
Til gengæld er de gode til at konkludere på stoffet, de holder sig ikke i baggrunden og deltager gerne i diskussioner med den teori, de har i baghovedet.
Når man skal designe læring til en teoretiker, skal man derfor sørge for at gennemarbejde stoffet ordentligt og sørge for den høje kvalitet, for ellers bliver teoretikeren nemt irriteret.
3. Pragmatikeren
Konkrete eksempler og scenarier, der kan testes – dét er lige noget for pragmatikeren. En pragmatiker skal helst have muligheden for at eksperimentere med den nye viden, som hun/han tilegner sig, og vil også meget gerne skille det konkrete ad og samle det igen, for at se hvordan det fungerer.
Et læringsforløb skal være overskueligt med et klart formål, og arbejdsprocesserne skal ikke trække ud, for ellers bliver pragmatikeren nemt utålmodig. I modsætning til teoretikeren så læser en pragmatiker ikke en manual fra ende til anden, men foretrækker i stedet at prøve sig frem.
VR-teknologi, hvor pragmatikeren kan afprøve sin viden i praksis, er derfor særdeles fordelagtig i læringsscenarier. Derudover så er coaching fra eksperter og videoer også brugbare, hvor de kan få vist teknikker, de kan bruge i den virkelige verden.
4. Aktivisten
Den bedste måde, som aktivisten lærer på er ved selv at udforske emnet på egen hånd – med det samme. Hun/han er ofte meget impulsiv og keder sig hurtigt, hvis noget bliver rutine. Derfor er aktivisten rigtig god til at arbejde med deadlines under et hårdt pres og fordyber sig helst i korte aktiviteter i nuet. Desuden er hun/han god til at finde alternative løsninger og opdager ofte noget nyt og anderledes.
Til gengæld siger aktivisten ofte ja til for mange opgaver på én gang, og det er på trods af, at det kan være svært for hende/ham at håndtere flere bolde i luften. Derfor bliver det ofte en udfordring for aktivisten at færdiggøre opgaverne.
Microlearning eller enkelte digitale læringsmoduler, der tager kortere tid, er derfor oplagte til aktivisten. Et alternativ kunne være læring med VR-teknologi, da aktivisten også gerne vil opleve, mens hun/han lærer, og prøve noget, som hun/han ikke har prøvet før.
Er du i tvivl?
Det er ikke sikkert at det kun er én læringsstil, der passer til dig. Måske er det en kombination af to med et snert af en tredje. Det kan forfatteren til dette blogindlæg i hvert fald fortælle, som nemlig selv typisk er en kombination af teoretikeren og reflektoren med et twist af aktivist, for at overholde sine deadlines.
Uanset hvilken læringsstil, der passer bedst til dig, så vil der højst sandsynligt være noget, som du skal bruge hjælp til fra en person med en anden læringsstil, og omvendt noget du kan hjælpe andre med at opnå. Derfor er der ikke én læringsstil, der er bedre end de andre, da de mange stile komplementerer hinanden.
Et eksempel kunne se sådan her ud, hvis man satte alle fire læringsstile sammen: Reflektoren vil gerne indsamle en masse erfaringer og idéer, og alt det kvalificerer teoretikeren til en viden, der kan systematiseres. Pragmatikeren sørger for at få afprøvet den kvalificerede viden i praksis, mens aktivisten overholder deadlines, sådan så projektet ikke fortsætter i længere tid end nødvendigt.