formål med læring

Alle møder eller kurser uden et klart formål, som du har prøvet i dit liv, kan blive en vigtig erfaring, når du vil indføre e-learning i din virksomhed

Måske har du lige (som vi) oplevet frustrationen ved at være tvunget med på møder eller kurser uden et klart formål: Man sidder bare og venter på at komme tilbage til arbejdet, mens mails tikker ind og opgaver hober sig op. Dén oplevelse ønsker du ikke at give dine medarbejdere.

Undgå formålsløs 'hyggetræning'
Hvis formålet er uklart, vil træningen sandsynligvis blive nedprioriteret til fordel for mere presserende opgaver. Sender du f.eks. en medarbejder på Excel-kursus uden at vise en tydelig kobling til medarbejderens opgaver eller mål? Eller skal alle medarbejdere igennem det samme strategiseminar eller værdiworkshop uden nogen kobling til deres udforinger og mål? Risikoen er, at I spilder både tid og penge.

Forsøg at eliminere al formålsløs ’hyggetræning’ med kaffe og kage. For uanset hvilken kompetence der trænes, skal der være et formål, som er til at forstå – i relation til opgaver, jobprofil og KPI’er (resultatmål).

Fortæl medarbejderne hvad formålet er
Hvis du beder medarbejderne om at træne lovpligtig viden, er formålet selvindlysende (at undgå bødestraffe!). Men fortæl det alligevel. Færdighedstræning har det formål, at medarbejderen bliver dygtigere og får bedre resultater. Sørg for at niveauet passer til medarbejderens kompetenceniveau. Hvis det er for nemt virker det ligegyldigt, og man træner i realiteten intet.

Når dine medarbejdere forstår formålet med træningen og oplever, at undervisningsmaterialerne er en hjælp til at løse de daglige opgaver og få de bedste resultater, så stiger lysten til at træne og dygtiggøre sig.