Den ukonventionelle guide til læring & performance

Er du stødt på Josh Bersin? (Populær keynote speaker og blogger i læringsindustrien). Vi kan lide hans solide indsigter om sammenhængen mellem læring og performance. Derfor har vi hentet et par godbidder fra hans arsenal af argumenter for at tage læring seriøst i enhver organisation. Måske også i din.

Du kender sikkert den bekymrede finansdirektørs berømte citat: ”Hvad sker der, hvis vi investerer i medarbejderne, og de smutter?” Og HR chefens svar: ”Men hvad nu, hvis vi IKKE investerer i dem, og de bliver?” Der var engang, hvor det var risikabelt at investere i kompetenceudvikling. I dag forholder det sig lige modsat: Det er farligt at lade være. Lad os bare ’skære det ud i pap’, hvorfor læring er vigtigt i forhold til dine medarbejderes performance. Med lidt hjælp fra Bersin.

1. Kompetencer og viden driver menneskers indkomst

Men først skal vi lige en lille omvej: Bersin bygger nemlig sine argumenter på Thomas Picketty, den anerkendte forfatter og økonom, som har skrevet ’Capital in the 21st Century’.

Picketty har studeret de seneste 300 års økonomihistorie og konkluderet, at den eneste forudsigelige faktor, som driver individers indtjeningspotentiale er ’kompetencer og viden’. Dybest set ikke særligt overraskende, vel?

Og det gælder ikke kun på individplan – men i mindst lige så høj grad på organisatorisk niveau. Det viser Bersins analyse af det sociale medie Glassdoor, hvor medarbejdere kan ’rate’ deres oplevelse af at være ansat i en virksomhed. (Det kræver for øvrigt en smule mod at have en Glassdoor profil, for enhver kan læse, hvis en medarbejder føler sig behandlet unfair. Det er lidt som Trustpilot for ansættelsesforhold.)

employee experience guide

2. Udviklings- og karrieremuligheder vægter dobbelt så tungt som løn og bonus


Bersin har gjort en ret spændende opdagelse ved at sidde og læse virkeligt mange Glassdoor ratings.

Bersins korrelationsanalyse af medarbejdernes Glassdoor ratings viser nemlig, at udviklings- og karrieremuligheder vægter dobbelt så tungt som løn og bonus i forhold til, om en medarbejder vil anbefale en given virksomhed som arbejdsplads. Meget kunne tyde på, at læring og kompetenceløft er et af de stærkeste trumfkort, når en virksomhed skal tiltrække gode medarbejdere. Ikke mindst fordi mennesker vælger deres næste arbejdsplads baseret på forventelige udviklingsmuligheder, hvis de kan.

3. Aha! Medarbejderudvikling er lige så vigtigt som kundeservice


Så hvis der stadig hersker en atmosfære af tvivl i din organisation, som kaster en tåge over sammenhængen mellem læring og performance, er det på tide at stille krav og skære ind til benet og vise, at jeres læring giver værdi.

Vores forsigtige påstand er, at de virksomheder, der udvikler deres medarbejdere, opnår flere fordele end dem, som kun fokuserer på at servicere kunderne, hvilket selvfølgelig også er vigtigt. (Men det ene forudsætter det andet.) Vil du have lidt flere fif til at sætte intern træning på agendaen i din organisation, kan du læse videre om eksempelvis onboarding og gamification her på bloggen. Eller du kan hente E-bogen ’Lav en solid business case for dit LMS system’ nedenfor. God fornøjelse