Af banen, her kommer den nye tilgang til persondata!

Hvorfor føler vi os så pressede over den nye persondataforordning? Her får du svaret – plus en ny og mere løsningsorienteret tilgang til arbejdet! (Spoiler alert: Det handler om træning!)

De færreste virksomheder er glade for den nye persondataforordning og de mange opgaver med at være compliant: ”Hamrende besværligt og dybt unødvendigt eller endda Kafka-agtigt og meningsløst!” er blandt de udsagn, der høres rundt omkring i organisationerne. Men sådan en tilgang kan gøre udfordringen endnu større. Og det er helt unødvendigt.

Hvordan reagerer dine børn på en meget lang og kedelig skriftlig aflevering?

Når vi ser os tvunget til at løse en kompleks og arbejdskrævende opgave, reagerer de fleste af os næsten som gymnasieelever, der har fået en 50 siders skriftlig aflevering for i deres ’hadefag’. Man surmuler og prøver at ignorere det. Men arbejdet laver ikke sig selv, mens tiden går. Så den sidste aften før afleveringsdagen kryber man til korset, og går i gang med at skrive: Ikke ligefrem de bedste arbejdsbetingelser for at skrive en fantastisk aflevering!

Men netop arbejdsbetingelserne er faktisk den ene ting vi selv er herre over. Og de bliver bedre, hvis vi bare går direkte til ærterne og kommer i gang med arbejdet. De samme psykologiske mekanismer, som er på spil, når man skriver en stor eksamensopgave, kan drille os, når der skal arbejdes på organisatorisk plan med sikring af persondata: Vi udskyder opgaven, fordi den virker uoverskuelig. Men compliance med den nye GDPR behøver ikke være uoverskuelig. Slet ikke.

compliance guide

Eksperterne vurderer: Så stor er forskellen ikke

Sagen er, at man allerede i dag skal overholde kravene i persondataloven. Og en stor del af disse forhold er også inddraget i de nye regler, som træder i kraft d. 25. maj 2018. Den største forskel er, at konsekvenserne af brud på reglerne bliver langt mere alvorlige med bødestraffe på op til 4 % af en koncerns globale årlige omsætning ifølge det statsautoriserede revisionsfirma Revi-it, som rådgiver virksomheder om den nye persondataforordning.

Det handler om at komme i gang – med træningen!


Når du har dannet overblik over, hvad medarbejderne skal vide for at håndtere persondata sikkert og compliant i din virksomhed, er du klar til den sidste og muligvis vigtigste del: Nemlig at træne dine medarbejdere i den ønskede viden. Learningbank tilbyder digital GDPR træning udbudt i samarbejde med udvalgte eksperter.

Den største fordel ved GDPR træning er, at du reducerer risikoen for fejl, når du får alle medarbejdere med om bord på de nye regler. Det er derfor, vi har givet dette blog-indlæg overskriften: ’Den nye tilgang til persondata!’. Fordi vi gerne vil hjælpe din virksomhed og jeres medarbejdere godt i gang med et positivt mind-set.

Læs mere her.

compliance guide