Lav en brugerevaluering der giver respekt hos beslutningstagerne

”Var det spændende? Fik du noget ud af det?” Relevante spørgsmål, uden tvivl. Men de graver sig ikke rigtig ind til sagens brandvarme kerne: Når du har investeret ressourcer i at træne medarbejderne, har du først og fremmest behov for at vide: ”Har det løftet performance? Har det skabt værdi på bundlinjen?”

Her får du opskriften på en brugerevaluering, som giver respekt hos beslutningstagerne:

1. Start med en test
Når du bruger kræfter på at træne folk, kan du lige så godt teste dem også. En test skaber seriøsitet og respekt om træningen. Og resultaterne viser, hvor undervisningen skal blive bedre. Slut også hver træningsaktivitet med at spørge brugeren: Hvad mener DU selv, at du har lært og dermed ved eller kan som følge af deltagelsen?

employee experience guide

2. Den klassiske evaluering (også kaldet ‘kaffe evaluering’)
“Var det spændende?” “Fik du noget ud af det?” Kaffe evalueringen kan give et billede af medarbejdernes umiddelbare oplevelse. Den er brugbar, men den kan ikke stå alene.

3. Lederens vurdering
Én ting er at bestå en test. Noget helt andet er at anvende det lærte i sit job. Lederens ‘subjektive’ evaluering af medarbejderens nye kompetencer er en afgørende del af evalueringen. Så sørg for at få lederens evaluering med.

4. KPI måling
De fleste virksomheder har i forvejen en eller anden form for måling af medarbejdernes resultater. De resultater skal helst blive bedre som konsekvens af træningen. Så husk at få disse data med i din evaluering.

Sidst men ikke mindst anbefaler vi, at du vælger nogle effektive digitale værktøjer til at lette det manuelle arbejde, så du kan fokusere på at analysere og anvende resultaterne af din evaluering.